Sponsorer
Vores Jyderup
Jyderup har noget på hjertet – nu deler vi ud af det
Den 5. september 2026 samles Jyderup til en dag, hvor vi åbner byen og viser, hvem vi er – og hvad vi kan sammen.
Vores Jyderup er et folkemøde med liv i gaderne, aktiviteter og oplevelser i hele byen.
Rundt omkring finder du temaområder, hvor foreninger, virksomheder og lokale aktører inviterer indenfor med aktiviteter, fællesskaber og idéer. Her er noget at gå på opdagelse i for både børn, unge og voksne.
Midt i det hele sætter tre debatscener rammen for samtaler om det, der betyder noget for Jyderup – børn og unge, byens udvikling samt natur og kultur.
Her er der plads til både holdninger, idéer og nye perspektiver.
Vores Jyderup er skabt af lokale kræfter. Det er en dag, hvor vi mødes, oplever byen på ny og deler det, vi har på hjerte.
Kom og vær med.

Sæt kryds i kalenderen
den 5 september
– Vi ses i Jyderup

Program (opdateres)

Bliv udstiller på Folkemødet Vores Jyderup den 5. september
Har du lyst til at vise din forretning eller forening frem? Måske du har et fedt budskab?


















